onsdag den 29. september 2010

Jubiiiii......!!!

Så er der endelig styr på de fleste sager - tiden løber stlrkt og det føles ellers som om jeg hele tiden halser lidt bagefter. Men nu er der ved at være banet vej gennem papirbunkerne så jeg igen nyder undervisningen og vores åh - så - fine studienet fungerer og jeg næsten UP-TO-DATE med det hele.

 Nu er vi nået dertil på vores modul at vi skal præsentere vores egen uddannelse for de andre professioner: sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter og ernæring- og sundhedsfolket. Vi satsede og håbede at mikrobiologi var noget de andre ikke havde hørt så meget om før og derefter en gang glitterbug til at smøre på hænderne så man kan se i ultraviolet lys om folk kan vaske hænder... Det gik nu sådan nogenlunde men som forventet var det muligt at se lidt ved neglene :-D

Det har været spændende at planlægge og lidt udfordrende for hvordan var det nu lige vi selv blev præsenteret for det der mikrobiologi for 6 mdr. siden. Måske det ikke er helt af vejen at overveje underviser vejen på længere sigt!!!!
Det var dog utrolig dejligt at "komme hjem" til os selv igen idet jeg til daglig er udstationeret på sygeplejeskolen i dette modul.

 Desværre vil billeddelen ikke samarbejde med mig.. havde ellers en flot opstilling af de ting vi skulle bruge idag til undervisningen :-( øv... den må vente til en anden dag!!
 
Lige nu nyder jeg virkelig det fine solskinsvejr der ca. hveranden dag finder vej til mig... nok er det koldt om morgenen men.... ihhh hvor er det altså smukt med alle de fine rimfyldte edderkoppespind (omend edderkopperne stadig ikke er at finde på min hitliste!!!

Lige rundt om hjørnet venter de mest spændende fester og jeg (vi - fra klassen) er alle gået i tænkeboks for at finde på finurligheder til en vens 25 års fødselsdag og et bryllup hvor brudeparret har rødder i Sri Lanka :-)

Så hvis du ligger inde med finurligheder er det du meget velkommen til at sende mig nogle ideer da vi ikke har så mange endnu og der er kun et par uger til festerne....!!!

søndag den 5. september 2010

Skal det være kaos?? - så lad det være kaos !!;-P

Pyh så er den første uge på M5 gået og den gik ikke sporløst forbi!! Intet har fungeret efter planen og meget af det vi skal bruge som pensum- i hvert fald på den monoprofessionelle del skulle hentes på vores interne studienet, men det gav op allerede i mandags - dog kørte det igen tirsdag men med store mangler. Vi kan ikke finde alt der hører til vores pensum og det hele bliver blandet sammen med den kommende tværprofessionelle del. Så jeg har kæmpet en kamp for at holde styr på at finde, huske, nå og lære i denne uge. Håber ikke kampen har været forgæves, selvom jeg er ved at give op og holde styr på al den nødvendige og unødvendige information.

Men det har dog sine lyspunkter at begynde igen. Har nydt at være tilbage i klassen sammen med mine medstuderende og ser frem til at uddannelsen skrider fremad igen, dejligt så må det der studienet sejle i sin egen sø- vi vil nemlig lære noget og hygge os :-)

Prøvetræning med håndbold, dejligt at prøve igen, har savnet det. Nu må vi se om der er tid til det også og helst uden alle de der vante skader.

Nu er det vist også tid til at slappe lidt af denne dejlige søndag eftermiddag, det har været en lidt travl uge med et par besøg i Århus festuge, besøg af mine forældre, færdiggørelse af projekt babyhue og total sammenkogt og koncentreret lektielæsning.



Hvornår mon vi får længere weekender, de er altså nogen gange lidt for korte!!!