lørdag den 28. april 2012

iFORM....

Nej jeg er ikke kommet i super form, men jeg har deltaget i iForms kvindeløb idag og det har været den ene positive overraskelse efter den anden.

Var godt nok lidt i tvivl om det ikke var vildt mange penge at sende efter en løbe tur, de 180 kr, men de er i hvert fald vundet ind mange gang - både på hygge med dejlige piger fra mit studie, velarrangeret løb, hindbærfarvet!?!?!?! - T-shirt, god rute der tilfældigvis passer ret godt til mig, en pose (kan anvendes til indkøb) med rigtig mange spændende produkter fx.: creme, badeshampoo, iFORMs blad forskellige poser med krydderrier til forskellige formål, vand med ekstra vitaminer!!?!??! og mange andre lækre ting. Desuden var der gratis frugt og egekilde-vandflasker OG IKKE MINDST en forbedre tid til mig på 5 km!!! Det var faktisk koldt og også lidt vådt, men med det gode humør vi 6 piger mødte op med - ja så var det i hvert fald ikke vejret der kunne ødelægge humør. Men spisningen af vores gratis picnickurv blev dog bestemt til at foregå i tørvejr og jeg lagde gerne hjem til det :-)


Her et billede fra sidste års iFORM-løb, jeg har nemlig ingen billeder fra i år :-D

Det er ellers underligt for jeg har kun nået at træne 5 km løb 2 gange inden jeg for 3 uger siden kom til skade med min ankel som først for 3-4 dage siden holdt op med at gøre ondt ved belastninger. Jeg er SÅ STOLT af mig selv (undskyld jante-Danmark, men det er jeg altså!!).

Jeg har faktisk fået mod på flere løb, men jeg vil gerne afsted med nogle andre for det er mest for hyggens skyld, motionen og alt det andet er bare sidegevinster...

Nu vil jeg flade fortjent ud i sofaen i aften og holde weekend :-)


fredag den 20. april 2012

Træt, men glad alligevel.



Jeg er træt... træt som i VIRKELIG træt - denne uge har stået i eksamens tegn og af uvisse grunde så har jeg bare sovet mindre godt flere nætter og i nat - ja der skulle jeg så åbenbart kun sove til kl. 04. - det er bare ALT for tidligt at vågne når man skal til eksamen senere samme dag!!

Men heldigvis gik altid stort set lige efter bogen og jeg er nu et 10-tal rigere i min karakterbog :-)
og se så lige hvad jeg har fået på afdelingen:

..... denne fantastisk flotte og smukke rose som nu skal stå og være fin hjemme hos mig
- det kan da kaldes eksamen med stil.

Så nu venter der 4 uger på skolebænken inden jeg vender tilbage til samme afdeling igen - dog næste gang med lidt flere udfordringer i form af besøg på PET-centret og måske også forskningsenheden - DET vil jeg glæde mig til!

Og nå ja - tiden den har jo bare enormt meget fart på og suser forbi mit vindue uden at jeg rigtig ænser det

God weekend


tirsdag den 3. april 2012

Påske :-)

Påske - det bliver ikke bedre med sådan en skøn forårsferie midt i det hele. Jeg nyder den i fulde drag og er klar til alle de besøg der er planlagt, det er SÅ dejligt at glæde sig til.

Har fået afprøvet enkelte ideer - bla. muffins som er.... OK?!? men ikke helt som de plejer at være, så må finde nye ideer og afprøve.

Nu mangler jeg bare lige det sidste - at træer og buske springer ud - så er her bare skønt....

God påske, jeg har travlt og må videre ;-D