tirsdag den 30. oktober 2012

Skønt med en solskinsdag :-)

Det er så skønt at solen skinner omend det er pivkoldt udenfor! Heldigvis kan jeg selv disponere over om jeg vil ud - og det vil jeg faktisk gerne hver dag. Det giver nemlig lige den ekstra smule til at tage mig sammen og sidde indenfor i mange timer og fokusere på det samme og det samme og det samme!

Det er min fantastiske irriterende bacheloropgave som holder mig indenfor, intet andet har haft så stor magt over mig i flere år, er bekymret den ene halvdel af tiden og den anden halvdel af tiden er jeg super fortrøstningsfuld - selvfølgelig skal det nok gå og jeg kommer helskindet igennem. Jeg er desværre bare enormt godt til at slå mig selv i hovedet med en imaginær hammer sådan ca. 10.000 gange om dagen.

Så jeg bruger faktisk meget energi på at finde positivismen frem eftersom ethvert negativt udsagn vistnok skal følges op af 10 x gode udsagn, det har jeg hørt en eller anden sige for en del år siden.

Ihh hvor jeg glæder mig til at komme om på den anden side af nytår, der skulle alt gerne være faldet på plads og jeg  ser meget frem til at overstå den sidste eksamen:-D

Nyd det gode efterårsvejr, der kommer tidsnok noget vejr vi kan brokke os over tale om

onsdag den 10. oktober 2012

Altså... Here we go!

Jeg ved egentlig ikke om jeg skal skrive SÅ - eller ENDELIG er projekt bachelor skudt igang - altså allerede i mandags.
Umiddelbart efter en sidste omgang information ude på skolen gik turen laaaangt nordpå - helt op til Hjørring, som en gang imellem føles som om det ligger halvvejs omme på den anden side af jorden!

Men på trods af startvanskeligheder så går det OKAY - altså ikke super godt, men det får jo ende engang igen! Og det er da også hyggeligt at sidde om aftenen og se tv sammen med de 4 andre som er i samme båd og skal lave deres bachelor-resultater heroppe i Hjørring.

......... Men - når trætheden melder sig synes jeg nu stadig det er lidt svært at holde fanen højt, og det er ikke fordi det umiddelbart er verdens bedste seng der stilles til rådighed - heller ikke selvom vi kan få en ekstra madras ovenpå. Men her er nu egentlig rart at gå og løbe ture og vejret er bestemt ikke til at klage over her "næsten på toppen af Danmark"
- der er vist ikke meget mere end en god ½ times kørsel til Skagen herfra ;-)

Men jeg tæller stille og roligt ned for hver nat der er går - ja så er der en dag mindre, dels til weekenden hvor turen går hjem mod Århus og dels til at vi er færdige heroppe om ca 1 uges tid +/- hvad der nu lige mangler. Det bliver så skønt.


fredag den 5. oktober 2012

NU tælles der ned :-)

Ej hvor er det skønt (i hvert fald hvis jeg består) den skriftlige eksamensopgave er indleveret idag og weekenden lover en nogenlunde start i hvert fald lørdag med mest tørt vejr :-D
Det skal nydes så meget.

Faktisk har jeg gang i to nedtællinger - de begynder begge på mandag - 1: Bachelorprojektet skydes igang og 2: jeg skal lige et smut til Hjørring - håber særligt at tiden i Hjørring blæser afsted for fuld vindstyrke jeg er virkelig blevet alt for vant til tosomhed og bryder mig bare slet ikke om at jeg skal derop, men...men...men det er jo kun maks 2 uger og lige pludselig er jeg tilbage i Århus igen ;-)

Weekenden skal nydes og jeg drømmer om at vinde en stor præmie i lotto (hvem gør ikke det iøvrigt? ;-D)

- så kære computer, vi skal være sammen rigtig mange timer de næste par måneder, - så nu bliver du altså lukket HELT NED og jeg gider ikke kigge på dig foreløbig!!!


GOD WEEKEND :-D