mandag den 29. november 2010

Elsker sne!!!

- ingen tvivl om at jeg elsker sne og sådan håber jeg det bliver ved med at være!!!
Men jeg hundehamrende fryser selvom jeg er pakket ind fra yderst til inderst efter alle kunstens regler og når man så står ved et busstoppested og glæder sig til at komme ind i den varme bus - som chaufføren af mærkelige årsager ikke synes skal være varm, ja så er det virkelig en dukkert at konstatere at samtlige de mennesker der bor i området allerede står i bussen.
Det resulterede i i morges at bussen efterlod adskillige folk til at komme for sent på arbejde. Heldigvis kom jeg med som den sidste!!! Ellers var jeg blevet til en ispind.

Men de seneste dages sne har givet mig så meget klarsyn over at jeg ikke kommer udenom at købe nye vinterstøvler - desværre har jeg også forelsket mig i et par Angulus støvler til den nette sum af kr. 1300,- :-( de penge er ikke lige sådan at hive ud af budgettet, og slet ikke her op til jul.) Så håber lidt på at jeg har en ukendt onkel der kigger forbi til jul!!!!!
Men jeg tror efterhånden at jeg er nået dertil at jeg vil give meget for at få varme tæer igen når jeg er udenfor

                          Glædelig december til alle

fredag den 26. november 2010

En lille sommerfugl - og julehumøret er på vej....

Nej jeg er ikke blevet hverken skør eller tosset siden jeg taler om sommerfugle nu hvor sneen har indtaget Århus. Men prøv lige at se her:



En fin lille sommerfugl har fundet vej til stuens hvide væg :-)

.....og sneen har lagt sig flot.....
Jeg elsker altså stadig sne- er der nogle som vil med ud i det skønne hvide??




Jeg er i hvert fald sikker på at mit julehumørbarometer snart bliver skruet betragtelig op for det er altså så hyggeligt med sne og steatinlys og juleklip uh-  jeg må snart planlægge mig til en dag jeg kan sidde og lave noget julepynt.

torsdag den 11. november 2010

.....Overspringshandlinger og eksamen!! - det hører ligesom sammen :-)

Som jeg tidligere har været inde på, har modul 5 på min uddannelse bestemt ikke været min kop te! Så det er faktisk med glæde at jeg nu er på den gode side af eksamen. Har de sidste 10 dage været sådan rimelig presset - eller måske er det det alle andre kalder stresset??!!?? Ihvert fald blev grupperapporten afleveret - LÆNGE EFTER den planlagte selvvalgte deadline. Og mine læseplaner total spoleret.

Det gik ikke værre eller bedre end at da jeg endelig selv kunne disponere over min tid anede jeg ikke hvor jeg skulle starte og hvad jeg skulle fokusere på - så efter mange halvhjertede forsøg og diverse overspringshandlinger fik jeg lavet en lille plan - og tænk sig jeg fik 7 en fin karakter!!
Jeg kan ikke være andet end tilfreds da min totale indsats gennem hele forløbet har ligget MEGET langt fra den vanlige standard.

- MEN nu skal vi hjem på kongsvangallé - bioanalytikeruddannelsen (vores egen skole!) og samles med klassen igen og det bliver dejligt. Bøgerne til modul 7 (ja vi tager nr 7 efter nr 5) er købt og jeg venter nu spændt på nogle eksaminatorieplaner så jeg kan få kigget lidt i bøgerne.

 Nu venter en weekend med fest og ballade og fødselsdag - Jeg glæder mig!