lørdag den 28. januar 2012

Varme og hjerteglæde.....

                                 

En ægte god veninde forstår mere end 1000 falske....! Tusind tak Camilla :-)

fredag den 20. januar 2012

Oh Yes.......!

Below the (equatorial) Belt

Har "ofret" en aften i musikhuset og jeg er bestemt ikke skuffet. Flankeret af en veninde og vi fik fuld valuta og en rigtig tøseaften ud af det - bare ærgerligt at skolebænken venter idag, den kunne jeg godt have undværet men holder fanen højt netop fordi det var en rigtig god og dejlig aften :-)



Bestemt en FABTASTIC aften i junglen værdig, så bare se at få rystet (kokos)nødderne og banan(bæltet) og kom med på en flyvetur gennem en sjov og grinagtig forestilling. Med aber, rigmænd kødædende planter, forsvundne videnskabsmænd og kanibaler- let´s rumble in the jungle

Sikke en FABTASTIC! aften.

UMPA UMPA WAKA WAKA WA WA :-D

søndag den 15. januar 2012

Solskinssøndag.

Altså hvor er det bare skønt med solskin på en søndag og jeg har ovenikøbet formået at komme lidt ud idag selvom jeg både har haft nogle mørke tanker i hovedet og ovenikøbet har jeg formået at nyde eftermiddagen og en cykeltur.
Der er rigtig mange ting som bliver lidt lettere når solen skinner og det er der god brug for lige nu!
                             

Er desuden på ny begyndt at glæde mig til hver uge.... på trods af at min skulder ofte gør ondt har jeg fundet et mindre trick der gør at jeg nu igen er i gang med en af mine yndlingsbeskæftigelser - spille håndbold og jeg har endelig efter flere års søgen fundet et hold jeg kan falde godt til på - jeg glæder mig så meget :-) Det giver lige en lille smule ekstra energi - og giver et dejligt afbræk i løbet af ugen - SÅ SKØNT. Nu håber jeg bare at de tidligere problemer med springerknæ holdes i ave af de øvelser der bliver lavet kort og godt - jeg er på vej tilbage til harpiks og håndboldbaner ... og kun fordi det er sjovt :-D

Dejligt med lyse holdepunkter når der er svære ting at beslutte.

fredag den 6. januar 2012

Et brev og tusind tanker.....................................

Jeg har fået et brev....! Et af den slags der kræver mange overvejelser.

- og det har på mange måder været ventet, men fordi jeg også har vidst at jeg, når engang brevet dukkede op, ville stå overfor et valg der kommer til at følge mig resten af livet. Det er et valg af den slags som er svære at vurdere om det bringer mest af det gode eller lige en smule for mange udfordringer med sig.

Nu skal jeg så snart til at vælge og jeg ved faktisk ikke hvordan man tager sådan en beslutning.
Jeg fryser det ene øjeblik fordi "skrækscenarier" løber igennem mit hoved og fortæller mig at alt er jo godt som det er lige nu. Det det næste øjeblik bliver jeg varm af glæde og tænker at det nok skal gå, alting bliver super godt - det gør det jo for alle andre!

Jeg havde ellers selv så småt skitseret en klar plan i mit hoved om, hvordan tingene kunne hænge sammen med hvad jeg gerne vil opnå i den nærmeste fremtid og i hvilken rækkefølge, men den tidsplan holder ikke længere. Nu må jeg vist revurdere og finde ud af hvad der betyder mest for mig - hvem der bare kunne spørge til råds og få det helt rigtige svar, hvis det ellers findes.

Mine tanker er på vej ud i det grå-sorte for hvad nu hvis.....

                                              
           
Godt det er weekend nu


mandag den 2. januar 2012

..... Nytår...

Så er nytåret også overstået og det er vist meget godt... Den seneste tids invitationer og mange hyggestunder har været fyldt med sukker og meget andet. Det er så fortid nu - og nu - ihvert fald i nogle dage - vil kroppen nok skrige efter noget sukker og andre usunde ting, men det SKAL altså være slut og så må jeg jo bare lige holde fingrene fra køkkenskabene. Jeg er stadig optimist, men det er jo stadig kun d. 2 januar, men jeg har gjort det før så jeg tror på det. Håber i det mindste at det om et par måneder kan ses og mærkes at der er kommet færre tomme kalorier i kroppen.

Nu venter også en lang?!?! - måned, men tiden flyver nok afsted alligevel og lige pludselig står den næste eksamen for døren - og lige nu? - nej jeg glæder mig ikke til den EKSAMEN :-S så meget blog og kreative ideer bliver det så ikke til. Faktisk har jeg næsten et projekt færdig men det er også lige nu at den lille junior titter frem en dag :-)