mandag den 24. januar 2011

Savner jo men......

Lige nu er der bare ting jeg savner

Jeg tror ikke januar er den bedste måned for mig - jeg bliver så negativ, for det er jo koldt og vådt og det hele er overstået fra julen. Jeg bliver så frustreret, så derfor kommer jeg meget let til at savne sol og sommer eller bare lidt forår.

Desuden så føler jeg mig ret så rodløs for tiden, for ude er jo godt, men hjemme bedst, hvis ellers jeg kunne finde det hjem. Vakler en del.
Er der noget jeg bare synes er træls så er det at blive misforstået bare fordi man mødes tilfældigt et sted hvor det ikke forventes.

Men det hele kommer sig nok bare af at det er januar - det er snart eksamen igen og min koncentration ligger på ca. 0 (nul!!) og mit ellers så gode helbred halter stadig efter på 4 måned. Hvor ville det være skønt, hvis bare der er nogle ting som falder på plads, så jeg igen kan komme ovenvande.

Men så må jeg jo bare huske uanset hvad der så end sker:


                                        Fall seven times stand up eight!! Fight it to the end.

lørdag den 22. januar 2011

Oh my Goth!!!!

Har netop haft fornøjelsen af at overvære en fantastisk forestilling i musikhuset! Crazy Christmas Cabaret er da noget man bør opleve og det gjorde jeg så i aftes flankeret af en veninde. Ih hvor var det morsomt, og selvom det foregår på engelsk, ja så var jeg med hele vejen.

 Vampyrer, monstre og Dr. Frankenstein i en skøn cocktail





Og selvom uhyggen burde brede sig ja så er det altså grineflippene der tager overhånd, for det er så morsomt. Jeg tror simpelthen ikke man kan forberede sig på at opleve noget lignende dette show. Det er bare at springe ud i det og nyde forestillingen.

Super start på weekenden! 

torsdag den 20. januar 2011

Januar!

Den praktik i Viborg - ja den genopfrisker da en hel del og så udvider den nok også lidt af repetoiret!!! Det er spændende en stor del af tiden, men desværre OG naturligvis er der nogle ting jeg bare ikke kan endnu eller må.
Nu slutter denne del af praktikken i næste uge og det bliver lidt mærkeligt at forlade dem igen. Har haft virkelig luksus i at have en underviser helt for mig selv en stor del af tiden :-) Men der har godt nok også været mangel på overskud da jeg har brugt en stor bunke energi på at lytte til alt det der bliver sagt - tror jeg... Nej jeg er sikker på jeg har fundet min overmand i forhold til at snakke ørerne af folk!!!!!!

Lige netop er min mors fødselsdag overstået og det var en fantastisk  aften- nød den  ganske meget, men pyh hvor har der været meget restemad!

Nu ser jeg frem til min egen fødselsdag og er vist begyndt at stresse en lille smule: hvem skal inviteres hvornår (familien, kærestens familie, vennerne osv - suk!) - det er da lidt hårdt at blive 30, men jeg glæder mig :o)

Nu skal der slappes af og holdes weekend med lidt repetion og hygge med min veninde imorgen uh det bliver dejligt at se hende igen !!!

onsdag den 5. januar 2011

Ih hvor gik den jul altså hurtigt......

.... hele 14 dage og jeg var sikker på at der var masser af tid til både at julehygge det ene og det andet sted. Men som så mange gange før tager det kun et sekund og tiden løber afsted.

Det hjælper jo så heller ikke at jeg planlagde at starte i det små med at læse op til eksamen i ferieuge nr. 2 dvs. mellem jul og nytår. Nej der lagde jeg mig så lige 5 dage inkl. nytårsaften med høj feber - ØV HVOR SURT!!! Vi havde endda bestilt noget enormt lækker og dyrt mad fra Pihlkjær i Århus for at fejre nytåret -  og så er der bare ikke noget af maden der smager godt (eller jo det gjorde den sikkert, men ikke når man er syg!!!) Der kommer et billede af den lækre dessert når jeg kommer i nærheden af mit kamera igen :-)

Lige nu er jeg begyndt i praktikken på mikrobiologisk afdeling i Viborg. Det er mere spændende end jeg lige troede og hyggeligt er det også. Jeg ser frem til næste uge hvor jeg forventer at få lidt friere hænder og selvstændigt arbejde.
    
                                                              Vibriostaticum følsomhed: Vibrio parahaemolyticus


Og alt det smukke håndarbejde - ja ligesom jeg frygtede det ville ske er det simpelthen gået i vinterhi for jeg kan ikke finde tid eller overskud til at få nogle af projekterne færdige så hvis du ved hvordan man udvider døgnets timer så man kan nå mere vil jeg gerne høre fra dig :-D