mandag den 20. december 2010

Juleferie!!!!! :-D

Nu er det bare rigtig dejlig juleferie. Nu er næsten alle gaverne i hus - jeg har været sent ude i år og nåede også at stresse lidt rundt over det hele, men nu er der jo masser af tid til juleaften. - Eller måske er der ikke for jeg skal nå at julehygge flere steder og så skal der lige laves lidt konfekt og pyntes op i stuen hos mine forældre.

Pyha det bliver en lang uge og jeg kommer måske (formentlig) til snart at savne min dejlige kæreste som holder jul i Århus. Men vi ses heldigvis juledag og så kan jeg jo tælle ned til det ligesom alle børnene har talt ned til juleaften - og helt ærlig jeg er faktisk begyndt at glæde mig rigtig meget trods mange problemer med at nå alt det jeg gerne ville inden juleferien kom til min dør. Nu skal der bare hygges!

Så derfor
Glædelig jul! :-)

søndag den 5. december 2010

Det sørme, det sandt, december!

Nu kan jeg endnu engang mærke at julemåneden går alt for stærkt! - den sidste spurt af dette studiemodul er sat ind og det kan mærkes for nu skal rapporterne skrives færdige og afleveres og opgaver skal løses og sider skal læses i en vild malstrøm hvor der egentlig også skulle have været tid til julehygge, æbleskiver og rolig juleræs - men NEJ endnu engang kommer julen for tidligt (eller også er jeg vist ved at blive voksen!!:-S)

Et par nyflettede julehjerter er det dog blevet til :-)
....og så kom der lige lidt mere sne igen..igen...igen. Nyder synet af de folk som kører på sommerdæk ihh hvor de kæmper med bilerne!:-)


Og så er jeg hoppet med på strikkebølgen, for jeg er i gang med at strikke en slags poncho,- lidt for sent for det er jo nu jeg godt kunne bruge den mens det er rigtig koldt. Det er vist det nærmeste at forklare det med. Der kommer et billede når den er færdig men det går bare rigtig langsomt med projektet da jeg ikke når så meget hver dag. Men færdig - det skal den blive :-D