søndag den 30. december 2012

New Year - og hvilket år?!

Et helt år er gået - og lidt til siden jeg flyttede til Højbjerg med min skønne kæreste, men det er også nytår - det der BIG THING!



..... og hvilket år. Der er sket så mange ting i løbet af det sidste år og også bare i løbet af det sidste halve år og 2013 ser bestemt ikke mindre spændende ud. Der kommer mange udfordringer i form af - forhåbentlig sidste eksamen i en lang række og gud hvor er jeg allerede så nervøs at det halve kan være mere end rigeligt. På en måde føles det som om den eksamen der venter forude får indflydelse på enormt mange ting fremadrettet, foreksempel så håber jeg at være en af de heldige der IKKE skal stå i arbejdsløshedskøen! Men lige nu holdes der juleferie og nytåret bliver også fejret med maner imorgen - håber det bliver årets skønneste aften :-)

tirsdag den 18. december 2012

Det er snart jul - og hva´så???



Endelig - langt om længe er de der 10 uger og et par dage gået. Jeg troede aldrig jeg skulle få noget der ligner en færdig rapport i trykken, men ENDELIG er den FÆRDIG!!!

Jeg er så træt jeg kan stå op og sove, for søvn har SÅ MEGET været en mangelvare de sidste par uger - og bliver det nok også et stykke tid endnu, for der venter en eksamen i januar, med præsentation af perspektivering - SAY WHAT  er det ikke nok at vi har haft det elendigt de sidste 2½ måned???? SKAL der lige dyppes en måned mere oveni?!?!?!!

Anyway.... Jeg holder juleferie fra imorgen kl. ca 10.00 når opgaven er afleveret på skolen og i hvert fald en uge frem, jeg trænger til det og så håber jeg at opgaven i det mindste kan opnå karakteren "Bestået" så skal det nok gå alt sammen til januar.... jeg tror på det - det SKAL jeg :-)

..................... OG SNART GLÆDELIG JUL - jeg skal til at begynde på juleræset imorgen og have et par jobsamtaler og nå at komme i julehumør - beklager men julepynten bliver i kassen i år og så glæder jeg mig istedet for over den julestemning mælkekartonen skaber :-D


torsdag den 6. december 2012

Days goes by.

Det er så utroligt at tiden går så hurtigt og samtidig føles som om den står næsten stille! om 12 dage er der aflevering af bachelorprojekt og jeg tror faktisk på jeg når det hele og bliver færdig med det nu :-) og så skal der slappes af og jules i fuld fart - jeg er ikke rigtig kommet igang endnu med det juleri - udover altså at december jo er en klassisk håndboldmåned med EM - og de forstår da at gøre det spændende de der unge piger (som til min gru faktisk allesammen er yngre end mig nu :´(  jeg er jo åbenbart halvgammel.

Men altså hvor jeg glæder mig til at få denne opgave ud af huset. Forhåbentlig med et job som resultatet - og et job har jeg brug for. Vi ønsker os nemlig et nyt sted at bo, for vi er efterhånden begge noget generet af både røglugt fra andre lejligheder og (især mig) træk fra vinduerne. Desværre findes der ikke så mange af den slags lejligheder i den størrelse, til den pris i Århus - øv med dobbelt øv på! :-(

Er egentlig glad for at sidde inde i disse dage, for det er da røvkedeligt at se på landskabet udenfor, sneen der ligner noget fra sidste år og når man så tænker på vi  knap er halvvejs gennem vinteren - ja så er det da en anelse TRÆLS...

Vender frygteligt tilbage når opgaven har skrevet sig selv er færdig :-D

fredag den 30. november 2012

Julemåneden.

Imorgen.... Endelig er det blevet december og det er en af mine yndlingsmåneder - især når der er lidt sne at kigge på :-)
Jeg har købt det fineste kalenderlys, et af de der tykke nogen så man ikke ender med at have brændt helt ned til d. 24 allerede halvvejs inde i december, - og så er der jo nok til at det kan stå og hygge for mig i de næste par uger, mens bacheloropgaven bliver gjort finito! Medmindre.... måske den faktisk forstyrrer mig, jeg synes tiden går hurtigt nok i forvejen, men der er STADIG mere end 2 uger til jeg skal aflevere og DET SKAL NOK GÅ, på den ene eller anden måde

                          

Jeg gider den simpelthen ikke mere, men jeg tror det hænger sammen med at jeg er ved at have fået styr på det meste og i løbet af weekenden skal teoriafsnittet lige pudses af og så begynder jeg på diskussionen i næste uge. Og jeg glæder mig helt vildt til at komme lidt ud i civilisationen igen, for her er bare ikke sjovt at være efter at have været barrikaderet indenfor i efterhånden 6 uger!

God 1. december og god weekend :-D

onsdag den 7. november 2012

1 måned....!

Nu er det så ved at være en måned siden at det der bachelor blev skudt igang og ih hvor er der sket mange ting, Resultater er blevet lavet, ideer er poppet op og nogle skudt ned igen, der skal læses litteratur som en gal og mange ting flyver forbi både udenfor og indeni mit hoved af forskellig karakter og substans og mening.
Og så er det bare mega koldt derude i det ellers så lækre solskin :-)

Er rigtig glad for at jeg trods mine mange bekymringer er kommet godt igang, men jeg kan godt mærke de stadig ligger der- bekymringerne. Jeg er stadig bange for at det hele skal ende som det gjorde for 7 år siden. Eller helt magen til vil situationen nok aldrig blive, da Asta og Alfred aldrig vender tilbage, men der er stadig mange ligheder med denne eksamen som venter forude og den hvor det hele blev forpurret og jeg faldt ned i mørket.
Mørket er der stadigt, både indenfor og udenfor og det er svært for andre at forstå hvor meget det egentlig kan betyde og det har så kastet en konsekvens af sig, nu hvor jeg sidder tilbage uden mulighed for at få svar.

Jeg har lavet mig en plan. En plan for hvordan jeg måske slipper nådigt igennem dette forløb og kommer ud på den anden side af den her bacheloropgave. For hver dag har jeg sat mig mål for hvor langt jeg gerne skulle nå og der er blevet arbejdet rigtig godt lige fra tidligt om morgenen og til ud på eftermiddagen - bare for at komme videre og ikke mindst for at kunne holde så nogenlunde fri i weekenden og føle at verden stadig lever. Indtil videre går det.... OK...

tirsdag den 30. oktober 2012

Skønt med en solskinsdag :-)

Det er så skønt at solen skinner omend det er pivkoldt udenfor! Heldigvis kan jeg selv disponere over om jeg vil ud - og det vil jeg faktisk gerne hver dag. Det giver nemlig lige den ekstra smule til at tage mig sammen og sidde indenfor i mange timer og fokusere på det samme og det samme og det samme!

Det er min fantastiske irriterende bacheloropgave som holder mig indenfor, intet andet har haft så stor magt over mig i flere år, er bekymret den ene halvdel af tiden og den anden halvdel af tiden er jeg super fortrøstningsfuld - selvfølgelig skal det nok gå og jeg kommer helskindet igennem. Jeg er desværre bare enormt godt til at slå mig selv i hovedet med en imaginær hammer sådan ca. 10.000 gange om dagen.

Så jeg bruger faktisk meget energi på at finde positivismen frem eftersom ethvert negativt udsagn vistnok skal følges op af 10 x gode udsagn, det har jeg hørt en eller anden sige for en del år siden.

Ihh hvor jeg glæder mig til at komme om på den anden side af nytår, der skulle alt gerne være faldet på plads og jeg  ser meget frem til at overstå den sidste eksamen:-D

Nyd det gode efterårsvejr, der kommer tidsnok noget vejr vi kan brokke os over tale om

onsdag den 10. oktober 2012

Altså... Here we go!

Jeg ved egentlig ikke om jeg skal skrive SÅ - eller ENDELIG er projekt bachelor skudt igang - altså allerede i mandags.
Umiddelbart efter en sidste omgang information ude på skolen gik turen laaaangt nordpå - helt op til Hjørring, som en gang imellem føles som om det ligger halvvejs omme på den anden side af jorden!

Men på trods af startvanskeligheder så går det OKAY - altså ikke super godt, men det får jo ende engang igen! Og det er da også hyggeligt at sidde om aftenen og se tv sammen med de 4 andre som er i samme båd og skal lave deres bachelor-resultater heroppe i Hjørring.

......... Men - når trætheden melder sig synes jeg nu stadig det er lidt svært at holde fanen højt, og det er ikke fordi det umiddelbart er verdens bedste seng der stilles til rådighed - heller ikke selvom vi kan få en ekstra madras ovenpå. Men her er nu egentlig rart at gå og løbe ture og vejret er bestemt ikke til at klage over her "næsten på toppen af Danmark"
- der er vist ikke meget mere end en god ½ times kørsel til Skagen herfra ;-)

Men jeg tæller stille og roligt ned for hver nat der er går - ja så er der en dag mindre, dels til weekenden hvor turen går hjem mod Århus og dels til at vi er færdige heroppe om ca 1 uges tid +/- hvad der nu lige mangler. Det bliver så skønt.


fredag den 5. oktober 2012

NU tælles der ned :-)

Ej hvor er det skønt (i hvert fald hvis jeg består) den skriftlige eksamensopgave er indleveret idag og weekenden lover en nogenlunde start i hvert fald lørdag med mest tørt vejr :-D
Det skal nydes så meget.

Faktisk har jeg gang i to nedtællinger - de begynder begge på mandag - 1: Bachelorprojektet skydes igang og 2: jeg skal lige et smut til Hjørring - håber særligt at tiden i Hjørring blæser afsted for fuld vindstyrke jeg er virkelig blevet alt for vant til tosomhed og bryder mig bare slet ikke om at jeg skal derop, men...men...men det er jo kun maks 2 uger og lige pludselig er jeg tilbage i Århus igen ;-)

Weekenden skal nydes og jeg drømmer om at vinde en stor præmie i lotto (hvem gør ikke det iøvrigt? ;-D)

- så kære computer, vi skal være sammen rigtig mange timer de næste par måneder, - så nu bliver du altså lukket HELT NED og jeg gider ikke kigge på dig foreløbig!!!


GOD WEEKEND :-D

onsdag den 19. september 2012

Brrr... !

Uha.... sikke efteråret har indhentet mig i den forløbne uge. Ikke alene er det blevet koldere om morgenen med kun 5-7 grader, men det er også blevet helt vildt mørkt når jeg står og skal afsted på cyklen kl. 6.30 (lige bortset fra de få dovne dage, hvor min kæreste er sød og tager mig med i bilen :-)) og nu her til aften kan jeg så småt begynde at mærke at vores vinduer ikke slutter heeeelt tæt inde i vores RODE - øhm ekstra værelse. Heldigvis føles det stadig ikke voldsomt, men det er blevet køligere og jeg får mest lyst til at putte mig i sofaen med et stort krus te, puder og dyner og det hele.....Ahh. Der skal da være noget godt at se frem til ;-) .

Ser faktisk meget frem til næste eksamen - eller ihvert fald at den er overstået - måske jeg er så heldig at jeg allerede har brygget mig den røde tråd igennem portfolioopgaverne, så skal jeg bare korrigere lidt hvilket i princippet må give minimum en ekstra fridag i den uge vi skal lave eksamensopgaven og aflevere den. Det betyder jo så samtidig også at jeg er endnu et skridt nærmere målet om at komme igang og til sidst blive helt færdig med denne uddannelse. Ingen tvivl om at der er mange muligheder for mig når jeg er færdiguddannet og jeg går da allerede og pusler med nogle tanker om hvad jeg godt kunne tænke mig at lave når jeg er færdig. Har netop set nogle jobopslag som ikke er udelukkende bionalytiker job, men kræver samarbejde og koordination på tværs af faggrupper, f.eks. produktionsspecialist på en afdeling der skal være med til at "lære" andre afdelinger at anvende donorblod mere effektivt - faktisk er der mange faggrupper der kan søge den stilling - går og tygger lidt på om det mon er noget der kunne være spændende. Jeg kan i hvert fald allerede se nogle fordele, fremtidsperspektiver og nogle udviklingsmuligheder - Jep... gør plads til min stol, for her kommer jeg!!!!!!! - om et par måneder :-D


Må nyde den resterende "fred" inden det hele for alvor bliver virkelighed.....

torsdag den 13. september 2012

Det der efterår.... :-)

Det er åbenbart ved at blive efterår, uden jeg egentlig har lagt mærke til det! Men vinden er jo superkold og himlen skøn og blå - på de bedste dage og det er SÅ skønt.
Desværre er der ikke så meget tid at nyde de skønne dage - så det ender ofte som en prioritering - et gode når det hænder. Lige for tiden kører det hele lidt i ring - lave opgave, aflevere, få godkendt og så videre til næste opgave! Jeg begynder også at blive anspændt - bacheloropgaven nærmer sig og selvom jeg har en fornemmelse af at det nok skal gå godt, ja så sender den alligevel nogle "stød" afsted inden vi for alvor er gået i gang med den. Jeg ser meget frem til at kunne aflevere og sige - "The End" og 3½ års arbejde er så slut, det bliver så fantastisk godt.... og så er der mange planer der er i støbeskeen, glæder mig til at se hvordan de bliver realiseret :-D

                             
                             ...sådan kommer meget tid til at gå frem mod jul :-0


                                                            
                                                          ...sådan en her er velkommen!

Nu vil jeg aflevere den næste opgave og derefter holde velfortjent weekend! :-D

torsdag den 6. september 2012

Reflektioner.

Det er tid til at refletere.
Og det er ikke over uddannelsen der går på hæld, eller mange af de andre ting der begynder og slutter nu.

Næ det er vores næste opgave; at reflektere over vores læringssituation. Det lyder for så vidt som en nem opgave, men det er det så ikke når man også skal sætte ord på og meget gerne kunne begrænse sig verbalt. Hvordan kan man forklare den læringssituation der sker, når man bliver stillet helt nye og ukendte opgaver og man både til højre og venstre forundres, men samtidig er der krav om at dykke ned i et område fx. forståelsen af det teoretisk, det kliniske eller det som sker på samfundsmæssigt plan og fylde 2-3 sider med det??? Tja jeg håber i hvert fald at puslespillet kommer til at gå op i morgen når jeg skal sætte finish på min delopgave....

Men det må jeg ind og sove på og så må jeg reflektere imorgen :-D

onsdag den 29. august 2012

Tæller ned......!

Jeg er begyndt at tælle ned - og jeg glæder mig rigtig meget til om kort tid når jeg - forhåbentlig - kan skrive Bioanalytikerstuderende på CV´et. Glæder mig meget til at få endnu en titel på visitkortet :-)

Sommerferien er forbi og det næstsidste modul, 13 - et kort modul på kun 6 uger, er i gang og jeg må indrømme at det har været en fornøjelse at blive placeret på KBA, Skejby, en af grundede var at jeg var bekendt med bare en af de ansatte derude - det fandt jeg ud af for et par uger siden da jeg mødte hende tilfældigt i byen.

Derudover har det været den ene aha oplevelse efter den anden hvor jeg faktisk efterhånden har genkendt 5-6 af de ansatte fordi jeg har set dem før på et andet praktiksted eller fordi de af andre veje har kydset min vej tidligere i mit liv - det har været en helt fantastisk oplevelse og jeg bliver så let og glad om hjertet og glæder mig til hver dag jeg skal afsted også selvom det er noget så p....irriterende lang opadgående cykeltur fantastisk en cykeltur hver morgen på godt og vel 10 km.

Desuden har jeg fået flere udfordringer end jeg tidligere har oplevet i en praktikperiode og jeg har oplevet lydhørhed overfor et ønske jeg gerne vil prøve inden jeg stopper - en "runde" med en bioanalytiker der skal ud på Psyk i Risskov - skulle være en særlig oplevelse, så nu krydser jeg fingre for - dels at det kan lade sig gøre og dels at jeg får lov at komme ud igen derfra samme dag :-P


Nu er vi igang igen!


tirsdag den 14. august 2012

Hverdag.... igen, næsten da.

Det var så lige 3 ugers ferie med min skønne kæreste der pludselig blev fortid! Det er gået alt for stærkt, men det gør det jo sådan set altid når man holder ferie.

Istedet for har jeg kastet mig ud i nye projekter - et af dem er at holde styr på ca. 14 drenge i alderen 8-10 år!!! Jeg er blevet hjælpetræner :-) Det er faktisk rigtig hyggeligt, men føj hvor er der mange nye navne der skal læres - helst hurtigt + jeg er nødt til at øve mig i at råbe MEGET højt - de kan simpelthen ikke høre mig, og det er ikke engang fordi de ikke vil....
Egentlig har jeg fået ideen fordi jeg selv savner at spille håndbold, men min krop siger stop hele tiden - så er det en skulder der er noget ballade med og så er det et knæ - det er noget rigtig møg for jeg havde set frem til at jeg selv kunne spille istedet for :-( .

Er desuden også spændt på hvordan efteråret kommer til at gå - der kommer til at ske mange spændende ting, men også drøje beslutninger der skal tages.... SUK... jeg håber det hele falder ud til det bedste, så jeg til januar kan sætte et punktum og skrive Bioanalytiker på rygsækken.

...... men indtil virkeligheden indhenter mig igen vil jeg nyde at der stadig er 1½ uge hvor jeg kan gøre ligesom jeg har lyst.... hverdagen skal nok ramme med et brag lige pludselig!

....lad dem lege i livstræet krone, lad dem føle at livet er stort.... :-)

tirsdag den 31. juli 2012

Ferie med fart over feltet.

Det var så den første uge af ferien med kæresten der havde om ikke jetfly-fart så i hvert fald vinger der havde travlt med at flyve sydover... tog i hvert fald det gode vejr med sig lige så hurtigt som det kom, men ingen slinger i valsen - vi hygger os da bare indenfor og shopping er også en slags ferie, selvom moneterne skal slå til længere bagefter :-D
Nå men vi indledte altså ferien med en slappe-af-dag og godt det samme, for søndag startede det store togt på vej mod Sønderborg, Dybbøl banke og Gråsten, hvor mine forældre for en stund var at finde. Gud hvor jeg savner den campingplads, jeg tror jeg samlet set har besøgt den mellem 12 og 15 gange og jeg synes der er lige skønt hver gang, dog er der kommet nye ejere, sønnen til de tidligere ejere, men det lader til at han fortsætter stilen så... ingen panik - hvad der er godt beholder de gode sønderjyder jo.

         
 Nå men det var så i 1864 at danskerne blev rendt over ende ved Dybbøl Banke hurtigere end det tager et formel 1 mandskab at skifte hjul på en ferrari-ræser! 

Man kan ikke andet end at gå og overveje hvorfor det lige gik den vej når man går rundt mellem skanserne og være taknemmelig for at man ikke har kendskab til hvor forfærdelig krig egentlig er - indrømmet jeg synes det er i orden der er krig i fjerneren, bare det holder sig langt væk herfra egoist!                


                                             Tvende gange skudt i grus, atter rejst som møllehus
                                              Vogter for et mindebo, selv en bauta dansk og tro
                                                
                           Spejd så langt dit øje når, grav ved grav i marken står. Danske                                 mænd gav livet hen troskab holder skansen end

                                                               
      Tåredugget ærekrans, slår om Dybbøls navn sin glans
      slægter dør men sproget binder, fremtid gror af dyre minder




Nå, men det var også en oplevelse at være et nyt sted at overnatte, Scandic - dog lever de ikke op til mine forventninger når sengetøjet ikke er ordentlig rent og selv om man informerer om miseren, ja så virkede de lidt ligeglade, ØV! Men det fik heldigvis ikke lov til at ødelægge helhedsindtrykket.

Efter et par dage i det sønderjyske var vi lige hjemme at vende inden turen gik nordpå til mine forældre. Sølvbryllup hos min moster og det var en helt ny oplevelse af Hjerl Hede jeg fik. Jeg har ganske vist ikke været der siden barneårene men der skal ikke gå længe før jeg skal derud igen og opleve Heden. Dog forholdt vi os mest til restauranten, men kortet ved indgangen vidnede om mange ændringer siden jeg var der sidst - vi ses snart igen Hjerl Hede!
Denne visit i det nordjyske blev afsluttet med en to timers køretur for at fejre min kærestes nevø - han blev 3 år - hvis man skal tro forældrene en lille ballademager - og vejret passede så nogenlunde dertil med bulder og brag og regn, men han er nu en rigtig charmør og måske var det derfor solen lige måtte nå at skinne en smule nedover os. Det blev en skøn skøn festweekend, men trætte var vi efter kun 5 timers søvn. Derfor var det helt forventet at søndag stod i søvnens tegn.... sove...zzZZz og hygge.

Nu venter nogle rolige dage og så må vi se hvad vi ellers skal - årskortet til Djurs Sommerland skal måske luftes hvis eller vejrguderne formilder sig og giver en hel dag med tørt vejr.


                                                                                                            

                                    

torsdag den 19. juli 2012

Ferie, ferie, ferie..... slap nu af du har fri :-D

Det der ferie - det er bare lige mig!
Jeg stornyder at jeg faktisk har holdt ferie i 3 uger og det har været så tiltrængt ovenpå en masse ændringer der er sket i det sidste halve år cirka.
Indrømmet.... jeg har IKKE lavet noget af alt det jeg skulle nå.... Endnu, men det kan jo nås endnu med yderligere 5 ugers ferie. Personligt synes jeg egentlig også det er okay med det meget regnfulde vejr der ikke ligefrem indbyder til at opholde sig ude af frygt for skybrud hveranden dag, men ud kommer jeg heldigvis hverdag - bare ikke på de ture jeg havde planlagt.

                                                  

Idag er det så kæresten min´s tur til at opleve følelsen "yes nu har jeg ferie" og det er så velfortjent :-) og jeg glæder mig til at få ham hjem og hygge lidt om ham - det bliver en lidt krads første uge vi skal holde ferie sammen fordi der er så mange begivenheder der lige har hobet sig op i den samme uge, men derefter er der så to uger til fri afbenyttelse - jeg glæder mig!

                                       
                                       Her fra "hængekøjen" skal lyde: go´ferie derude...

torsdag den 28. juni 2012

Ferie...!

Wupti hvor tiden bare suser afsted når der er nok at se til og nu er sommerferien endelig nået til min dør :-)
Det bliver til 8 uger uden de helt store planer, men jeg glæder mig til at se hvad der venter rundt om hjørnet og jeg skal bare nyde det så meget, da det jo nok er sidste gang jeg kan glæde mig over 8 ugers ferie.

Mit første projekt - jo lidt skal der jo ske - er at lære lidt om hvordan man får børn ;-D !! Altså når man ikke selv kan.
Som bioanalytiker kan man være heldig at få arbejde på en fertilitetsklinik og der ligger en af slagsen lige ovre på den anden side af vejen, så hvorfor ikke lige gå over og spørge om jeg kan få lov til at kigge med et par dage. Jo, intet problem, jeg skal bare lige aftale det med vores manager! - det er så blevet til at jeg skal komme derover på mandag hvor vi lægger hårdt ud med æg! :-) Må indrømme jeg ikke ved så meget mere end det, men jeg bliver helt sikkert klogere på det i næste uge.

Og så skal der lades op til den der bacheloropgave der venter til oktober og som åbenbart ikke lige skriver sig selv.... På med vanten.....

                        


torsdag den 24. maj 2012

Elsker.... Elsker solskin og pinse = mange fridage





Ih hvor jeg altså elsker disse dage hvor solen bare brager ned fra det høje og jeg skal da lige love for at hvis der er nogen der nævner noget med at man kan gå lidt tidligere - bare rolig... DET skal jeg nok holde dig op på! :-) altanen bliver brugt flittigt og jeg er sågar ved at overveje at flytte mere eller mindre ned i vores have (læs: fællesarealer i boligforeningen!) for at nyde det mest muligt.

Som i sidste indlæg handler alt pt om statistik - nu er det bare mere på et praktisk plan, som gerne skulle ende ud i en god eksamensopgave - intet modul uden en eksamensopgave. Jeg er lidt nervøs for om jeg kan forholde mig til den men jeg er heldigvis igang med mine overvejelser og dataindsamling, så de næste par dage kan jeg sidde og nusse lidt med det - hvis altså ikke det gode vejr får trukket mig ud af hulen, udenfor dur det ikke så godt med computer og internet :-(

Er glad for mine tilbagevendte cykelture - nøj hvor det bare er skønt i sådan noget vejr som idag omend den sidste stykke vej godt kan give lidt sved på panden.

Nu vil jeg udnytte at jeg har fire dage til fri dispositon - og enkelte aftaler, men hygges det skal der :-)




tirsdag den 8. maj 2012


Statisik er en  er en beskrivende videnskabelig metode, hvor man effektivt anvender numeriske data, som fx kan komme fra eksperimenter, spørgeskemaer eller registre. Omhandler at drage konklusioner om generelle tilfælde (dvs en population) ud fra et enkelt tilfælde (stikprøve)...!

Og hvis man så ikke efter ovenstående er faldet i søvn så går statistik i al sin enkelhed...!!! - ud på at finde ud af om der er forskel på to populationer....! NÅ

Jeg er nu godt i gang med 3 uge - vi har KUN STATISTIK. I længden bliver det godt nok lidt langhåret - lige indtil man finder charmen og fidusen og jeg tror faktisk jeg er ved at nå dertil, men jeg er også ved at være træt af kun at fokusere på statisktiske modeller og nye beregner så weekend kom frisk - du er ventet for så kan jeg komme ud i alt det smukke, duftende og dejligt grønne og dase (SOL ER BESTILT - hørte i det??!?!!!)

Jeg håber snart at alle dage vil have det gode vejr vi havde til kapsejlads d. 3. maj - det var så fantastisk skønt.

Dette billede er enten ingeniørerne eller økonomernes "show" med angribirds.... Kunne bare ikke få mere zoom på - næste gang --> nyt kamera!!! :-D

lørdag den 28. april 2012

iFORM....

Nej jeg er ikke kommet i super form, men jeg har deltaget i iForms kvindeløb idag og det har været den ene positive overraskelse efter den anden.

Var godt nok lidt i tvivl om det ikke var vildt mange penge at sende efter en løbe tur, de 180 kr, men de er i hvert fald vundet ind mange gang - både på hygge med dejlige piger fra mit studie, velarrangeret løb, hindbærfarvet!?!?!?! - T-shirt, god rute der tilfældigvis passer ret godt til mig, en pose (kan anvendes til indkøb) med rigtig mange spændende produkter fx.: creme, badeshampoo, iFORMs blad forskellige poser med krydderrier til forskellige formål, vand med ekstra vitaminer!!?!??! og mange andre lækre ting. Desuden var der gratis frugt og egekilde-vandflasker OG IKKE MINDST en forbedre tid til mig på 5 km!!! Det var faktisk koldt og også lidt vådt, men med det gode humør vi 6 piger mødte op med - ja så var det i hvert fald ikke vejret der kunne ødelægge humør. Men spisningen af vores gratis picnickurv blev dog bestemt til at foregå i tørvejr og jeg lagde gerne hjem til det :-)


Her et billede fra sidste års iFORM-løb, jeg har nemlig ingen billeder fra i år :-D

Det er ellers underligt for jeg har kun nået at træne 5 km løb 2 gange inden jeg for 3 uger siden kom til skade med min ankel som først for 3-4 dage siden holdt op med at gøre ondt ved belastninger. Jeg er SÅ STOLT af mig selv (undskyld jante-Danmark, men det er jeg altså!!).

Jeg har faktisk fået mod på flere løb, men jeg vil gerne afsted med nogle andre for det er mest for hyggens skyld, motionen og alt det andet er bare sidegevinster...

Nu vil jeg flade fortjent ud i sofaen i aften og holde weekend :-)


fredag den 20. april 2012

Træt, men glad alligevel.



Jeg er træt... træt som i VIRKELIG træt - denne uge har stået i eksamens tegn og af uvisse grunde så har jeg bare sovet mindre godt flere nætter og i nat - ja der skulle jeg så åbenbart kun sove til kl. 04. - det er bare ALT for tidligt at vågne når man skal til eksamen senere samme dag!!

Men heldigvis gik altid stort set lige efter bogen og jeg er nu et 10-tal rigere i min karakterbog :-)
og se så lige hvad jeg har fået på afdelingen:

..... denne fantastisk flotte og smukke rose som nu skal stå og være fin hjemme hos mig
- det kan da kaldes eksamen med stil.

Så nu venter der 4 uger på skolebænken inden jeg vender tilbage til samme afdeling igen - dog næste gang med lidt flere udfordringer i form af besøg på PET-centret og måske også forskningsenheden - DET vil jeg glæde mig til!

Og nå ja - tiden den har jo bare enormt meget fart på og suser forbi mit vindue uden at jeg rigtig ænser det

God weekend


tirsdag den 3. april 2012

Påske :-)

Påske - det bliver ikke bedre med sådan en skøn forårsferie midt i det hele. Jeg nyder den i fulde drag og er klar til alle de besøg der er planlagt, det er SÅ dejligt at glæde sig til.

Har fået afprøvet enkelte ideer - bla. muffins som er.... OK?!? men ikke helt som de plejer at være, så må finde nye ideer og afprøve.

Nu mangler jeg bare lige det sidste - at træer og buske springer ud - så er her bare skønt....

God påske, jeg har travlt og må videre ;-D

fredag den 23. marts 2012

København - total hygge :-)

Det var så marts der susede forbi i en fart...

Jeg sidder undrende og opdager at lige om lidt er det tid til at stille uret en time frem og marts måned har kun en uge tilbage - hvor blev den måned lige af?? Jeg kan slet ikke huske at jeg har lavet noget af betydning.... det er faktisk lidt skidt!

Men så pludselig for en uges tid siden, ja en veninde spurgte mig jeg ikke kunne tænke mig at komme på besøg - og JO SELVFØLGELIG det er jo vildt længe siden og sådan er det jo bare når den ene bor i København og den anden i Jylland.... og nu sidder jeg her på min studiedag og har bestemt mig for at nyde hele dagen mens hun er i skole og så skal vi hygge os bagefter.

Og pyt... jeg har alligevel fået arrangeret at jeg kan besøge lidt familie nu jeg alligevel er herovre og jeg G-L-Æ-D-E-R mig!!

Så om en time er det ud og opleve lidt af københavn - uha... det er altså bare ikke lige mig der er skarp til at finde rundt herovre men heldigvis så plejer det at gå og med en iPhone kan man vel ikke blive helt væk :-D

God sommertid og god weekend...

lørdag den 3. marts 2012

Jeg elsker forår :-D

... og det kan på trods af skarpe vinde alligevel mærkes at solen begynder at få mere magt og varme - ih hvor jeg elsker det. Om en måned kan vi udenfor vinduet begynde at se en masse lysegrønt og jeg glæder mig - har jo aldrig set hvordan her ser ud med blade på træerne efter at vi flyttede herud. Forhåbentlig kommer der også lidt mere liv og glade mennesker rundt omkring på bænke og legepladser. Det bliver SÅ skønt :o) .
                              

Nu er jeg så også gået ind i mit (forhåbentlig - hvis alt går godt) sidste år af min uddannelse - og tiden går ret stærkt - jeg håber at jeg kan følge med.... der bliver virkelig "run" på når den ene opgave afløser den næste og det skønne vejr udenfor lokker.

Og så glæder jeg mig usigeligt meget til sommerferien uanset om jeg får et vikararbejde eller ej. Jeg synes godt nok at efterårsferien (-som blev brugt på flytning) og juleferien har været alt for korte - glæder mig til et dejligt langt pusterum inden jeg skal igang med sidste etape.

Har netop idag fået kigget, rodet, ordnet og smidt ud i alle de ting der i flytningsvirvaret bare blev kastet ind af døren og så fik lov at stå - faktisk alt for længe - men der er bare ting der tager tid, dels at tage sig sammen til at gøre og så til hvordan eller hvor meget der skal gøres - NU er det gjort :-D

Kan nu nyde resten af weekenden med vinduespudsning og derefter benene op i sofaen .... dejligt


                                 

torsdag den 23. februar 2012

..... og part 2 :-)

Puha efter sådan en dejlig dag, så er det altså lidt ærgerlig ikke at have endnu en fridag og fordøje en oplevelsesrig dag.
Desværre strejker mit kamera for tiden, men pyt har trods alt enkelte billeder at vise frem :-)

Allerede tirsdag måtte min skønne kæreste afsløre lidt af den gave der var tiltænkt mig onsdag. Han havde taget fri og vi startede med at indløse vores downtown beviser til Segworld i Højbjerg - NØJ hvor var det altså bare skønt at suse rundt derude og 45 min senere var jeg (vi) overhovedet ikke klar til at forlade "min" segway og afslutte turen - gid man kunne råbe "en gang til" - helst gratis :-D.

Efterfølgende tog vi ind til byen for at shoppe, hvilket bl.a. udmøntede sig i en fin pyjamas og en super skøn frokost på Mackie´s. SÅ gik turen tilbage gennem byen hvor vi også lige skulle have bl.a. brød og sushi med hjem til gæste-aftensmad og lidt støvsugning og forberedelse og så ellers bare hygge.


Fik nogle skønne ting, nogle er vist herunder:



Powerhoop hulahopring - og den er bare rigtig sjov! :-)


Lidt lækkerier til kroppen....


Sidst men ikke mindst et nyt spil, som jeg håber der snart skal afprøves - lyder i hvert fald sjovt :-)

Som sagt: jeg har haft en rigtig dejlig dag og kan kun sige mange tak for de skønne gaver. De er alle meget værdsat :-)

onsdag den 22. februar 2012

Fødselsdag..... part 1

Jeg er nødt til at lave dette indlæg i to dele. Det skyldes at jeg har haft den mest fantastiske fødselsdag og jeg er bare alt for træt til at lave et langt indlæg og vækkeuret ringer imorgen kl. 6.00 så det er faktisk sengetid lige om lidt......

Allerede igår måtte jeg revurdere min dag idag, havde fået byttet mig til fri idag og kæresten havde taget fri for at råhygge med blandt andet frokost i byen. Dette ville så bare karambolere med den brunch aftale jeg havde lavet for flere dage siden. Derfor fik jeg "planen for idag" serveret igår og heldigvis var min søde veninde ikke sen til at sige at den brunch kunne skam godt udsættes - så vi mødes en anden dag...

.... imorgen følger så lidt flere detaljer fra en rigtig dejlig dag - og det er helt sikkert i aften går jeg meget glad i seng :-)

mandag den 13. februar 2012

Jeg er så glad for min cykel...

..... la la lalala la la la

og jeg håber jeg får den brugt rigtig meget. Netop idag er cyklen blevet hentet og jeg glæder mig til at skulle afsted imorgen tidlig - det tager nok lidt ekstra energi de første dage, men derefter forventer jeg at skabe mere energi ved at cykle - skønt :-)



Jeg mangler lige at få sat cykelkurve på og måske vil jeg gerne have reflekser på egerne... og så en mega god cykelkædelås!!!!!!!!  Gode ture venter på mig :-D

onsdag den 8. februar 2012

Første dag.....

Ja ja ... det er 3. dag hvis det skal være rigtigt, men synes ligesom ikke man kan tælle to info-dage med som "praktisk arbejde".

Er netop startet på Nuklear medicinsk afdeling og det er interessant og anderledes indtil videre!
Og hvilken start blev det så ikke - allerede igår blev det første kamera sat ud af spillet grundet en vandskade og idag fulgte faktisk hele to af afdelingens kameraer trop - dog ikke vandskade men tekniske problemer.

Jamen fint - så har vi da det på det rene - hvad er proceduren når det hele koger sammen! - det er vel egentlig fedt nok at vide i forhold til eksamen som er mere praktisk orienteret end tidligere, for det samme kunne jo 7-9-13 ske lige den dag og så er det jo fint at kunne vise overblikket og hive en god karakter hjem på det. Altså det blev vi i hvert fald belært om idag at det kunne lade sig gøre :-)

Og så bliver der lidt teoretisk undervisning imorgen - spændende hvad det byder på :-)

onsdag den 1. februar 2012

Endelig....!

Endelig er læseferien overstået.... og eksamen overstået og det med et udmærket resultat.
Jeg er superglad for at jeg nu kan holde 4 velfortjente fridage, fra på mandag står den på praktik i et helt modul og jeg glæder mig for jeg skal rigtig snuse til et af de for mig mest spændende områder jeg kan arbejde med. Håber at det kan leve op til forventningerne.

Nu er det så frem med hæklenålen, opskriftsbøger og meget andet - det skal bare nydes, helt igennem :-)


lørdag den 28. januar 2012

Varme og hjerteglæde.....

                                 

En ægte god veninde forstår mere end 1000 falske....! Tusind tak Camilla :-)

fredag den 20. januar 2012

Oh Yes.......!

Below the (equatorial) Belt

Har "ofret" en aften i musikhuset og jeg er bestemt ikke skuffet. Flankeret af en veninde og vi fik fuld valuta og en rigtig tøseaften ud af det - bare ærgerligt at skolebænken venter idag, den kunne jeg godt have undværet men holder fanen højt netop fordi det var en rigtig god og dejlig aften :-)



Bestemt en FABTASTIC aften i junglen værdig, så bare se at få rystet (kokos)nødderne og banan(bæltet) og kom med på en flyvetur gennem en sjov og grinagtig forestilling. Med aber, rigmænd kødædende planter, forsvundne videnskabsmænd og kanibaler- let´s rumble in the jungle

Sikke en FABTASTIC! aften.

UMPA UMPA WAKA WAKA WA WA :-D

søndag den 15. januar 2012

Solskinssøndag.

Altså hvor er det bare skønt med solskin på en søndag og jeg har ovenikøbet formået at komme lidt ud idag selvom jeg både har haft nogle mørke tanker i hovedet og ovenikøbet har jeg formået at nyde eftermiddagen og en cykeltur.
Der er rigtig mange ting som bliver lidt lettere når solen skinner og det er der god brug for lige nu!
                             

Er desuden på ny begyndt at glæde mig til hver uge.... på trods af at min skulder ofte gør ondt har jeg fundet et mindre trick der gør at jeg nu igen er i gang med en af mine yndlingsbeskæftigelser - spille håndbold og jeg har endelig efter flere års søgen fundet et hold jeg kan falde godt til på - jeg glæder mig så meget :-) Det giver lige en lille smule ekstra energi - og giver et dejligt afbræk i løbet af ugen - SÅ SKØNT. Nu håber jeg bare at de tidligere problemer med springerknæ holdes i ave af de øvelser der bliver lavet kort og godt - jeg er på vej tilbage til harpiks og håndboldbaner ... og kun fordi det er sjovt :-D

Dejligt med lyse holdepunkter når der er svære ting at beslutte.

fredag den 6. januar 2012

Et brev og tusind tanker.....................................

Jeg har fået et brev....! Et af den slags der kræver mange overvejelser.

- og det har på mange måder været ventet, men fordi jeg også har vidst at jeg, når engang brevet dukkede op, ville stå overfor et valg der kommer til at følge mig resten af livet. Det er et valg af den slags som er svære at vurdere om det bringer mest af det gode eller lige en smule for mange udfordringer med sig.

Nu skal jeg så snart til at vælge og jeg ved faktisk ikke hvordan man tager sådan en beslutning.
Jeg fryser det ene øjeblik fordi "skrækscenarier" løber igennem mit hoved og fortæller mig at alt er jo godt som det er lige nu. Det det næste øjeblik bliver jeg varm af glæde og tænker at det nok skal gå, alting bliver super godt - det gør det jo for alle andre!

Jeg havde ellers selv så småt skitseret en klar plan i mit hoved om, hvordan tingene kunne hænge sammen med hvad jeg gerne vil opnå i den nærmeste fremtid og i hvilken rækkefølge, men den tidsplan holder ikke længere. Nu må jeg vist revurdere og finde ud af hvad der betyder mest for mig - hvem der bare kunne spørge til råds og få det helt rigtige svar, hvis det ellers findes.

Mine tanker er på vej ud i det grå-sorte for hvad nu hvis.....

                                              
           
Godt det er weekend nu


mandag den 2. januar 2012

..... Nytår...

Så er nytåret også overstået og det er vist meget godt... Den seneste tids invitationer og mange hyggestunder har været fyldt med sukker og meget andet. Det er så fortid nu - og nu - ihvert fald i nogle dage - vil kroppen nok skrige efter noget sukker og andre usunde ting, men det SKAL altså være slut og så må jeg jo bare lige holde fingrene fra køkkenskabene. Jeg er stadig optimist, men det er jo stadig kun d. 2 januar, men jeg har gjort det før så jeg tror på det. Håber i det mindste at det om et par måneder kan ses og mærkes at der er kommet færre tomme kalorier i kroppen.

Nu venter også en lang?!?! - måned, men tiden flyver nok afsted alligevel og lige pludselig står den næste eksamen for døren - og lige nu? - nej jeg glæder mig ikke til den EKSAMEN :-S så meget blog og kreative ideer bliver det så ikke til. Faktisk har jeg næsten et projekt færdig men det er også lige nu at den lille junior titter frem en dag :-)