fredag den 25. februar 2011

30 År

SÅ blev jeg altså de famøse 30 år, og jeg synes selv jeg har klaret det ganske glimrende. Var ellers blevet varskoet at det er så slemt og krise og alt det der... men næ nej ikke her :-)

Fødselsdag.



Jeg valgte at holde fødselsdagen af flere omgange og den er så blevet fejret med min mors side af familien. Senere bliver det så også med min farbror og et par veninder. Ihhh hvor jeg glæder mig - måske der bliver endnu en lille fest nu må vi se - tiden løber jo lige pludseligt stærkere og der er mange ting der skal nåes!



Hygge
På min fødselsdag blev jeg overrasket af mine forældre. Jeg skulle tidligt op for at nå i praktik til tiden og sagde derfor at de ikke skulle stå op og ønske tillykke, men min far kom op med både gave og lavede morgenmad, uhm.... så heldig man kan være :-D
Senere, - da jeg kom hjem igen til mine forældre opdagede jeg så min mor havde taget fri og vi hyggede os med boller og te. Sikke jeg nød det.

Afslutning af praktikken.

Så sluttede praktikken, og det var for så vidt godt! Det kan være meget rart at komme rundt til forskellige specialer, men 4 specialer på 7 uger er måske lige i overkanten, men nu har jeg så til gengæld prøvet alle specialerne. Det er jo langt fra alle som er så privilligerede.

Nu skal weekenden nydes inden hverdagen igen melder sin ankomst med lektier mv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar