fredag den 6. januar 2012

Et brev og tusind tanker.....................................

Jeg har fået et brev....! Et af den slags der kræver mange overvejelser.

- og det har på mange måder været ventet, men fordi jeg også har vidst at jeg, når engang brevet dukkede op, ville stå overfor et valg der kommer til at følge mig resten af livet. Det er et valg af den slags som er svære at vurdere om det bringer mest af det gode eller lige en smule for mange udfordringer med sig.

Nu skal jeg så snart til at vælge og jeg ved faktisk ikke hvordan man tager sådan en beslutning.
Jeg fryser det ene øjeblik fordi "skrækscenarier" løber igennem mit hoved og fortæller mig at alt er jo godt som det er lige nu. Det det næste øjeblik bliver jeg varm af glæde og tænker at det nok skal gå, alting bliver super godt - det gør det jo for alle andre!

Jeg havde ellers selv så småt skitseret en klar plan i mit hoved om, hvordan tingene kunne hænge sammen med hvad jeg gerne vil opnå i den nærmeste fremtid og i hvilken rækkefølge, men den tidsplan holder ikke længere. Nu må jeg vist revurdere og finde ud af hvad der betyder mest for mig - hvem der bare kunne spørge til råds og få det helt rigtige svar, hvis det ellers findes.

Mine tanker er på vej ud i det grå-sorte for hvad nu hvis.....

                                              
           
Godt det er weekend nu


Ingen kommentarer:

Send en kommentar