Nu er det så ved at være en måned siden at det der bachelor blev skudt igang og ih hvor er der sket mange ting, Resultater er blevet lavet, ideer er poppet op og nogle skudt ned igen, der skal læses litteratur som en gal og mange ting flyver forbi både udenfor og indeni mit hoved af forskellig karakter og substans og mening.
Og så er det bare mega koldt derude i det ellers så lækre solskin :-)
Er rigtig glad for at jeg trods mine mange bekymringer er kommet godt igang, men jeg kan godt mærke de stadig ligger der- bekymringerne. Jeg er stadig bange for at det hele skal ende som det gjorde for 7 år siden. Eller helt magen til vil situationen nok aldrig blive, da Asta og Alfred aldrig vender tilbage, men der er stadig mange ligheder med denne eksamen som venter forude og den hvor det hele blev forpurret og jeg faldt ned i mørket.
Mørket er der stadigt, både indenfor og udenfor og det er svært for andre at forstå hvor meget det egentlig kan betyde og det har så kastet en konsekvens af sig, nu hvor jeg sidder tilbage uden mulighed for at få svar.
Jeg har lavet mig en plan. En plan for hvordan jeg måske slipper nådigt igennem dette forløb og kommer ud på den anden side af den her bacheloropgave. For hver dag har jeg sat mig mål for hvor langt jeg gerne skulle nå og der er blevet arbejdet rigtig godt lige fra tidligt om morgenen og til ud på eftermiddagen - bare for at komme videre og ikke mindst for at kunne holde så nogenlunde fri i weekenden og føle at verden stadig lever. Indtil videre går det.... OK...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar