Tid er noget mystisk noget. Nogen gange går tiden langsomt, andre gange går den i stå. Til tider har tiden det med at gå alt for hurtigt. Tilbage i maj synes jeg at tiden frem til november hvor mit vikariat skulle slutte var noget så lang, på både den gode og dårlige måde. Dårlig fordi det er udfordrende at leve et par dage her og et par dage der.
Godt fordi jeg i et halvt år var simret arbejde - skønt. Må sige at tiden- set i det bagvendte perspektiv er gået hurtigt og godt, har nogle alt for skønne kolleger som jeg vil savne den dag jeg stopper, og den dag er rykket betydeligt tættere på i form af et nyt- denne gang et års vikariat i Silkeborg.
Jeg glæder mig helt fænomentalistisk superoptimistisk til at flytte helt hjem igen. Dog er jeg sikker på at jeg på min sidste arbejdsdag trods glæde over mit nye arbejde vil have en tåre i øjenkrogen over de kolleger jeg forlader... Allerede om 3 uger er det og dermed synes tiden pludselig at gå alt for stærkt for nåede jeg overhovedet det jeg gerne ville med det arbejde jeg har udført i Holstebro?!?? I hvert fald kære kolleger:
Så af hele mit hjerte tak for 4 fantastiske måneder i jeres selskab, jeg ville for alt i verden ikke undvære det. Hvis jeg skulle gøre det hele om ville jeg vælge det samme en gang til :-D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar